lørdag den 1. juni 2013

I et forsøg på at fjerne alle DVDer fra reolerne i stuen har jeg de sidste år lagt dem alle sammen over på en NAS disk og haft forskellige medieafspillere stående uder TVet. Den første "rigtige" jeg købte, var Netgear EVA 9000 for 2 år siden.

Netgear EVA9000

Den var genial, fordi, den kunne afspille hele DVDer som iso, med menuer som en helt normal DVD. Der var indbygget harddisk - som jeg aldrig har brugt - og brugerinterfacet er gennemtænkt. Desværre skal man selv indtaste al informationen om filmen via et medfølgende program på sin PC - og det tager lang tid. Programmet er heller ikke specielt godt, så jeg endte med at programmere mit eget.
Efterhånden er jeg skiftet fra DVD til BlueRay - og dermed MKV filer. Dette understøtter EVA'en ikke - og det ser ikke ud til at Netgear har tænkt sig at vedligeholde denne maskine mere. Så jeg gik på jagt efter noget nyere.

XBMC

Jeg faldt over XMBC - et genialt program, der laver en normal PC om til en mediaafspiller. Det er open source og det er virkelig gennemtænkt. Efter installationen og en lille smule opsætning, spiller det bare. Det finder selv titlerne og suger informationen fra nettet. Det understøtter alle formater og det er utroligt nemt at hente udviddelser til, så f.eks. film uden undertekster kan vises med danske undertekster via et lille pluging. Brugergrænsefladen er gennemført og meget flot (og kan udskiftes med utallige).
Dette var lige hvad jeg havde brug for! MEN!!! Jeg ønsker ikke en PC stående i stuen og ledte lidt videre.

Rasberry PI med XBMC

Så faldt jeg over Rasbmc. Det er XBMC til den lille "lommecomputer" Rasberry PI. Now you're talking! Et stk Rasberry blev bestilt og jeg installerede Rasbmc på den. Det er utrolig simpelt og foregik (næsten) uden problemer. Desværre kun den af en eller anden grund ikke afspille mine film! Efter en del søgning på nettet, fandt jeg - langt inde på Rasbmcs hjemmeside - en løsning: Jeg skulle bare købe en licens til MPEG2 decoding. Så jeg bestilte sådan en og fik den tilsendt og installeret - men uden held. Uanset hvad jeg gjorde kunne den ikke afspille filmen - kun lyden kom ud. Efter en hel del mere søgning kun jeg så konstarerer, at Rasbmc bare ikke understøttede DVD isoer med menuer. Så prøvede jeg OpenELEC - en anden xbmc implmentering: Samme problem. Herefter forsøgte jeg med Xbian - endnu en XBMC version til Rasberry PI. Den fik jeg installerer efter en DEL problemer, der skyldtes, at den som standard overclocker den lille computer vildt. Da jeg fik ændret dette i installationsscriptet kørte den som en drøm. Den klart bedste implementering af XBMC på Rasberry PI. Desværre virker DVD isoer heller ikke med den!

WD Live TV

Jeg snakkede med en ven om WD LIve TV. Han har 2 derhjemme og var meget glad for dem. Efter lidt læsning på nettet bestilte jeg en og havde store forventninger til den. En lækker lille maskine, der ikke fylder meget og som har alle de nødvendige ind- og udgange! Super lækkert! Men jeg må indrømme den skuffer fælt!
Den er købt som erstatning for mine 2 ovenstående mediaafspillere, der har problemer med hhv MKV filer og DVD menuer. Begge ting klarer WD Live TV strålende, men så holder roserne også op.
Bruger interfacet er simpelthen elendigt sammenlignet med de 2 overstående. Automatisk søgning efter titler fungerer, men det er ikke muligt efterfølgende at redigerer i det fundne. Det er åbenbart heller ikke muligt for en film, at have flere genre, så både Starwars og Startrek klassificeres som "Action".
Coverbillederne er små og pixelet og at bladre gennem ens film tager lang tid.
Det samme gør sig gældende for menuer og andet, der åbenbart lige skal vise en lille animation hver gang man kører forbi knappen.

Alt i alt ikke en særlig vellykket brugeroplevelse. Men den koster så heller ikke så meget!

Men nu får den lov til at blive i stuen indtil jeg finder den næste løsning.